Din første solorejse: Komplet guide og tips for begyndere

Drømmer du om at rejse mere eller på egen hånd? Denne artikel beskriver, hvordan man kommer i gang med sin første solorejse.

Hvorfor rejse alene?

At tage på din første solorejse kan virke intimirende, men kan samtidig også udvikle måden du ser dig selv og verden på. Du vil med høj sandsynlighed lære nye sider af dig selv, og få en dybere forståelse for, hvem du faktisk er, og hvad du ønsker at få ud af livet.

Når du rejser alene, udvikler du også dig selv. Du bygger mere selvtillid, bliver mere selvstændig og lærer at tackle udfordringer på egen hånd. Mange oplever, at de vender hjem med nye erfaringer og styrket selvværd.

Ud over det personlige, kan den første solorejse også være en enormt befriende oplevelse. Du kan planlægge dine dage præcis, som du vil, uden nogen kompromiser. Du kan tage på spontan sightseeing, spise på små caféer eller blive hængende længere et sted, hvis du ønsker det. Det er helt op til dig, og ingen kan bestemme over dig. Så hvis den frihed tiltaler dig, er en solorejse helt sikkert værd at kaste sig ud i.

Du vil typisk også være mere tilbøjelig til at falde i snak med lokale eller andre rejsende, og det kan føre til venskaber eller oplevelser for livet. I sidste ende er det minderne om vores oplevelser og de mennesker vi var sammen med, som vi holder allermest kært og husker bedst. Derfor mener vi, at alle burde prøve at rejse alene mindst en gang.

Overvej om du er klar til at rejse alene

Nogle tror, at solorejser kun er for meget ekstroverte typer, eller personer som allerede har en masse erfaring med at rejse. Sandheden er, at du ikke behøver være ekstrovert, modig eller erfaren for at rejse alene. Noget af det fedeste ved solorejser er, at du kan tilpasse dem til dine helt egne behov og præferencer. Mest lyst til bare at nyde byen i dit eget tempo? Så gør du bare det. Har du lyst til at mødes med andre rejsende? Så find et meetup-event på facebook eller lignende. Du er i kontrol.

Et godt tegn på, at du er klar til din første solorejse, er, at tanken både tiltrækker dig, men også skræmmer dig lidt. Det betyder bare, at du er på vej ud af din komfortzone. Du behøver ikke starte med en stor jordomrejse. Start småt ud. Noget du føler dig tryg ved og byg ovenpå derfra. Det handler om at tage det første skridt.

Det er også helt normalt ikke at føle sig 100% klar. Det oplever mange. Du skal bare blive klar nok, og resten finder du helt sikkert ud af undervejs.

Vælg den rigtige destination

Det kan føles overvældene at skulle vælge destinationen til sin første solorejse. Der er mange ting, man skal overveje og tage stilling til. Tryghed fylder meget for nogle, mens andre går mere op i sociale muligheder, priserne eller noget helt andet.

Her er en liste over overvejelser, der kan hjælpe dig til at finde den helt rigtige destination til din første solorejse.

  • Sikkerhed og tryghed
    Vælg et sted, hvor du vil føle dig tryg. Er destinationen kendt for at have problemer med kriminalitet, lommetyve eller andet?
  • Transport og navigation
    Er det nemt at komme til destinationen og rundt? Byer med massere af offentlig transport kan gøre det let og mere sikkert at tage mellem forskellige steder, oplevelser eller tilbage til din base igen.
  • Budget og priser
    Hvor meget du vil bruge på transport, overnatning, oplevelser og mad. Lav et realistisk budget, så du ikke kommer til at bruge langt flere penge, end du forventede, eller stresser over det, mens du er afsted.
  • Sociale muligheder
    Vil du møde andre rejsende? Hostels, caféer og events kan være en god måde at skabe nye bekendtskaber på. Der er også en masse grupper for solorejsende eller lokale events du kan melde dig til på digitale platforme som facebook. Husk dog altid at bruge din sunde fornuft, når du møder nye mennesker, og hold dig til offentlige møder omkring andre.
  • Sprog og kultur
    Hvordan er kulturen og sproget? En destination hvor du snakker sproget, eller hvor lokalbefolkningen snakker engelsk er typisk smart at starte med. Det gør det nemmere at rejse rundt og samtidig undgå misforståelser.
  • Vibe og oplevelser
    Er du til mest til afslapning, natur, kultur eller gadefest? Vælg et sted, der passer til dine interesser og tempo.
  • Varighed af turen
    Hvor lang skal din første solorejse være? En kortere rejse eller weekendophold kan være et smart valg til din første solorejse, mens længere ture er mere oplagte, hvis du allerede har prøvet at rejse alene.

At vælge den rigtige destination til din første solorejse handler om at finde et sted, der passer til dig, dine interesser og præferencer. Hvis du stadig er usikker på, hvilken destination du skal vælge, kan du prøve at snakke med venner eller familie. Husk dog, at en solorejse er helt din egen, som du selv bestemmer over.

Lav et realistisk budget

Med destinationen på plads, er det en god ide at lave et realistisk budget til din første solorejse. Det kan måske virke lidt kedeligt for nogle, men det hjælper dig med at få overblik over, hvor mange penge du skal bruge til udgifter som transport, overnatning, mad og oplevelser. Husk også at sætte lidt af til uforudsete udgifter. Så ved du, hvornår du har råd til at tage af sted.

Du kan overveje at læse Budget til solorejse: 5 vigtige ting at tage højde for, for at få vores anbefaling til, hvad du bør have med i dit budget, inden du tager på din første solorejse.

Undersøg transportmulighederne

black DSLR camera near sunglasses and bag
Foto af Shaunak DeUnsplash

Inden du tager afsted på din første solorejse, kan det være en god idé at undersøge transportmulighederne på destinationen. Så ved du, hvordan du nemt kommer fra f.eks. lufthavnen til dit overnatningssted og rundt mellem oplevelser eller til nye destinationer.

De mest almindelige transportformer er typisk offentlig transport, taxaer og biludlejning. De har hver deres fordele og ulemper, så vælg den, der passer bedst til dine behov og præferencer.

Transportform Fordele Ulemper Prisniveau
Offentlig transport Billigt og typisk sikker Kan være langsom eller forvirrende Lav
Biludlejning Giver fleksibilitet og frihed. Transport på dine egne præmisser og tidsplan Dyrere og kræver kendskab til lokale trafikregler Høj
Cykel Billigt, sundt, og giver dig høj frihed og fleksibilitet Begrænset rækkevidde. Er samtidig afhængig af vej og klima Lav
Taxa Hurtigt og behageligt Dyrt pr. tur Mellem/høj

Når du skal rundt, kan det være en god ide at bruge digitale kort som Google Maps, så du nemt kan finde rundt. Ofte er det også muligt at skaffe et kort over lokalområdet i lufthavnen eller på lokale turistkontorer, hvilket er en god backup at have. Så er du sikker på at kunne finde rundt, selv hvis internetforbindelsen er dårlig eller ustabil.

Planlæg aktiviter og oplevelser

Når du skal vælge, hvad du vil opleve på din første solorejse, skal du starte med at tænke over, hvad du personligt finder mest interessant og fokuser på det. Tiden kan gå hurtigt, når man har det sjovt, og man vil aldrig kunne nå alt. 

Vil du udforske byen og de lokale caféer, opleve naturen, dykke ned i kulturen eller smage på den lokale mad? Overvej også aktiviteter, hvor du nemt kan møde andre mennesker og bygge nye sociale relationer, f.eks. guidede ture, workshops eller lignende.

Her er en liste over forskellige aktiviteter og oplevelser, du kan bruge som inspiration til din første solorejse.

Kategori Eksempler på oplevelser
🏛 Sightseeing Byvandringer, guidede ture, historiske seværdigheder, arkitektur
🌳 Natur & Udendørs Vandreture, nationalparker, cykelture, camping
🎭 Kultur & Tradition Museer, festivaler, lokale events, teater, koncerter
🍴 Mad & Drikke Street food, café besøg, lokale restauranter, madlavningskurser, vinsmagning, chokolade
🤝 Sociale aktiviteter Gruppeture, hostels, sport, festivaller
🏄 Aktiv ferie & sport Cykelture, vandreture, klatring, dykning, yoga, paragliding, surfing, kano, rafting
🛍️ Shopping & Lokale oplevelser Markeder, lokale butikker, loppemarkeder
📷 Fotografi & Kreativt Fototure, malekurser, kreative workshops, vlogging
💆 Wellness & Afslapning Spa, meditation, yoga, varme kilder
🏖️ Strand & Sol Solbadning, beach volleyball, paddleboarding
🎶 Musik & Festivaler Koncerter, musikfestivaler
📚 Læring & Udvikling Sprogkurser, madlavningskurser, workshops

Beslut hvad du skal pakke

Det kan være svært at vide, hvor man skal starte, når det kommer til at pakke til ens første solorejse. En smart strategi er at starte med det helt essentielle.

  • Pas
  • Dokumenter og billetter
  • Betalingskort
  • Kontanter i lokal valuta
  • Mobil og oplader evt. omformer
  • Passende tøj til destinationen
  • Toiletsager
  • Eventuel medicin

Når du først har pakket det essentielle, er du i gang. Herfra bliver det nemmere at finde ud af og afgøre, hvad du ellers burde have med. Mange har en tendens til at pakke for meget, hvilket bare ender med at være besværligt og træls at slæbe på. Vi anbefalder at begrænse sig og rejse let. Det gør det meget lettere at komme rundt og giver en større frihed.

Du kan også overveje kun at rejse med en rygsæk, og hvad der kan være heri. Hvis du vælger dette, slipper du samtidig for at vente på din baggage, hvis du flyver. Det er en følelse, der virkelig ikke skal undervuderes.

Tænk på din sikkerhed

Sikkerhed er altid vigtigt, især når du rejser alene. Hav en plan for, hvordan du skal opbevare dine værdigenstande sikkert. Hav altid dit pas, penge og elektronik på dig, eller lås det inde på dit værelse. Vær samtidig opmærksom på lommetyve, når du befinder dig i større byer eller turistområder.

Undersøg også destinationen på forhånd f.eks. lokale skikke, kriminalitet eller områder man burde holde sig fra. Del også din rejseplan med familie eller venner, så nogen altid ved, hvor du befinder dig.

Tænk også over, hvilke typer transport du bruger under rejsen. Offentlig transport er typisk meget sikkert, ellers kan du altid overveje at leje en bil.

Mød andre og opsøg fællesskaber

black DSLR camera near sunglasses and bag
Foto af Luke PorterUnsplash

Til tider, kan nogle godt føle sig ensomme på solorejser. Det kan være man har hjemve, savner vennerne eller bare føler sig lidt alene. Husk at det er helt normalt at føle sig alene eller ensom. Vi anbefaler at holde kontakten med familie og venner digitalt. Det kan enten være gennem beskeder, opkald eller noget helt tredje.

At være på solorejse betyder heller ikke, at du nødvendigvis skal være alene hele tiden. Mange, der rejser alene opsøger sociale fællesskaber og oplevelser. Det kan blandt andet være hostels, fester, guidede ture eller lokale begivenheder. Vær åben for at møde nye mennesker. Både andre rejsende og lokale. Du ved aldrig, hvem du møder, men følg altid din mavefornemmelse og hold sunde grænser.

Du kan også vælge at tage på grupperejser, hvis du ikke har nogen at rejse med, men gerne vil rejse sammen med andre. Mange virksomheder tilbyder forskellige pakkeløsninger, som du kan læse om og bestille på deres hjemmesider.

Tips og råd

For at du kan blive bedst muligt klædt på til din første solorejse, har vi samlet lidt tips og gode råd til dig, så du kan føle dig tryg og godt forberedt til at rejse alene. Også selvom du ikke har så meget rejseerfaring.

Lær lidt lokale ord og vendinger

Selvom der bliver snakket engelsk i mange lande, kan det være smart at lære nogle grundlæggende ord og vendinger på det lokale sprog. Det kan være så simpelt som at lære, hvordan man siger “hej”, “tak” og “undskyld.” Det sætter de lokale ofte pris på.

Nogle steder er engelsk dog ikke så udbredt, og her bliver du typisk nødt til at lære sproget på grundlæggende plan, hvis du ønsker at snakke med de lokale. Det samme gælder for nogle af de ældre generationer f.eks. Tyskland eller Frankrig, som tit kun taler deres modersmål.

Vælg det rigtige mobilabonnement

Det kan være en god ide at undersøge, om dit nuværende abonnement dækker i udlandet, eller om du skal opgradere til et med mere data. Wi-Fi findes mange steder, men med en god dataplan kan du altid tjekke vejr, kort, beskeder og meget mere, så længe du har dækning.

Begræns din skærmtid

Teknologi kan være enormt smart, og mobilen er en god måde at holde kontakten med både venner og familie. Den kan dog stjæle meget af din tid og opmærksomhed, som du i stedet kunne bruge på at være mere tilstede og oplevelser. Vi siger ikke, at mobilen ikke er smart at have med, men at begrænse din tid på den åbner dig op for flere sanseindtryk og bedre oplevelser.

Få styr på: pas, betalingskort, forsikringer, valuta, vaccinationer.

Hav altid lidt kontanter i lokal valuta med, men brug primært kort, hvor det er muligt. Det er både det nemmeste og mest sikre. Det kan også være en god ide at have to funktionelle betalingskort med, hvis det ene skulle blive væk eller drille. 

Tjek altid op på din rejseforsikring, udløbsdatoen for dit pas og om dine betalingskort er tanket op, inden du tager af sted. 

For at komme til nogle destinationer, er det også påkrævet at have fået bestemte vaccinationer. Tjek derfor op på, hvilke vacciner du har eller mangler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *