Rejs til VM i fodbold 2026: Den komplette guide og tips

Kunne du tænkte dig at opleve, når verdens bedste fodboldlandshold mødes? Så rejs til VM i fodbold 2026, og få en fodboldoplevelse du aldrig glemmer!

Det kan dog hurtigt blive lidt uoverskueligt at komme i gang med planlægningen. Samtidig er det helt naturligt at spørge: Hvor skal man starte? Hvornår bør man booke? Og hvad koster det egentlig?

I denne guide får du et komplet overblik og konkrete svar, så du kan planlægge din rejse til VM i fodbold 2026. Hvis du skal afsted alene, kan du også læse Din første solorejse: Komplet guide, hvor du finder tips og gode råd for begyndere.

Hvornår starter VM i fodbold 2026?

VM i fodbold 2026 starter den 11. juni med gruppespillet og varer seks uger, frem til finalen den 19. juli 2026.

Hvis du planlægger at rejse til VM i fodbold 2026, er det vigtigt at booke både billetter, fly og overnatning flere måneder i forvejen for at sikre lavere priser og tilgængelighed.

Hvor afholdes VM i fodbold 2026?

VM i fodbold 2026 bliver afholdt i USA, Canada og Mexico på en gang. Tuneringen kommer til at foregå på tværs af 16 byer og stadioner i Nordamerika.

I USA vil de fleste kampe blive afholdt, med værtsbyer som Los Angeles, Miami, New York/New Jersey, Dallas, Atlanta og flere andre storbyer.

I Canada er der kampe i Toronto og Vancouver, og i Mexico afvikles der kampe i Mexico City, Guadalajara og Monterrey.

VM i fodbold 2026 – Gruppeoversigt

Gruppe Hold
AMexico, Sydafrika, Sydkorea, Tjekkiet
BCanada, Bosnien-Hercegovina, Qatar, Schweiz
CBrasilien, Marokko, Haiti, Skotland
DUSA, Paraguay, Australien, Tyrkiet
ETyskland, Curaçao, Elfenbenskysten, Ecuador
FHolland, Japan, Sverige, Tunesien
GBelgien, Egypten, Iran, New Zealand
HSpanien, Kap Verde, Saudi-Arabien, Uruguay
IFrankrig, Senegal, Irak, Norge
JArgentina, Algeriet, Østrig, Jordan
KPortugal, DR Congo, Usbekistan, Colombia
LEngland, Kroatien, Ghana, Panama

Kilde: www.fifa.com

VM i fodbold 2026 – Programoversigt

Dato Kamp / Hold Fase Stadion / By
11. juniMexico vs SydafrikaGruppespilEstadio Azteca, Mexico City
12. juniCanada vs Bosnien-Hercegovina
USA vs Paraguay
GruppespilBMO Field, Toronto / SoFi Stadium, Inglewood
13. juniQatar vs Schweiz
Brasilien vs Marokko
Haiti vs Skotland
Australien vs Tyrkiet
GruppespilLevi’s Stadium, San Francisco / MetLife Stadium, East Rutherford / Gillette Stadium, Boston / BC Place, Vancouver
14. juniTyskland vs Curaçao
Holland vs Japan
Elfenbenskysten vs Ecuador
Sverige vs Tunesien
GruppespilNRG Stadium, Houston / AT&T Stadium, Dallas / Lincoln Financial Field, Philadelphia / Estadio BBVA, Monterrey
15. juniSpanien vs Kap Verde
Belgien vs Egypten
Saudi-Arabien vs Uruguay
Iran vs New Zealand
GruppespilMercedes-Benz Stadium, Atlanta / Lumen Field, Seattle / Hard Rock Stadium, Miami / SoFi Stadium, Inglewood
16. juniFrankrig vs Senegal
Irak vs Norge
Argentina vs Algeriet
Østrig vs Jordan
GruppespilMetLife Stadium, East Rutherford / Gillette Stadium, Boston / Children’s Mercy Park, Kansas City / Levi’s Stadium, San Francisco
17. juniPortugal vs DR Congo
England vs Kroatien
Ghana vs Panama
Usbekistan vs Colombia
GruppespilNRG Stadium, Houston / AT&T Stadium, Dallas / BMO Field, Toronto / Estadio Azteca, Mexico City
18.–27. juniFortsættende gruppespilskampe (Gruppe A-L)GruppespilIkke offentliggjort
28.–30. juniSekstendedelsfinaler (Round of 32)KnockoutMexico City, Los Angeles, Toronto, Houston, Dallas, Monterrey, Philadelphia, Vancouver
4.–7. juliRound of 16KnockoutBoston, Miami, Dallas, Mexico City, Atlanta, San Francisco, Houston, Seattle
9.–11. juliKvartfinalerKnockoutLos Angeles, Dallas, Miami, Kansas City
14.–15. juliSemifinalerKnockoutAtlanta, Dallas
18. juliBronzekamp (3. plads)KnockoutMiami
19. juliFinaleKnockoutNew York / New Jersey

Kilde: www.fifa.com

Hvordan får man billeter til VM i fodbold 2026?

Billetter til VM i fodbold 2026 er tilgængelige på FIFA’s officielle billetportal. Dette er den sikreste måde at sikre adgang til kampene i USA, Canada eller Mexico.

FIFA’s officielle billetportal kan du:

  • Se tilgængelige billetter i realtid
  • Købe billetter via Last-Minute Sales Phase, som fungerer efter “først til mølle” princippet.
  • Ansøge om billetter gennem FIFA Resale/Exchange Marketplace, hvor andre fans kan sælge deres billetter

Køb kun gennem FIFA’s officielle salgskanaler. Uofficielle websites kan potentielt sælge ugyldige billetter eller prøve at snyde dig.

Typer af billetter

Du kan vælge mellem:

  • Enkeltbilletter til specifikke kampe
  • Flere kampe i samme by eller pakker til hele turneringen
  • VIP- og hospitality-pakker, som giver adgang til eksklusive områder, fan-events og premium-oplevelser

Tips til at maksimere chancerne

  • Opret en FIFA-konto og log ind så hurtigt som muligt
  • Vær fleksibel med kampvalg og stadioner
  • Tjek løbende FIFA’s officielle billetportal, da nye billetter kan frigives
  • Brug FIFA Resale Marketplace, hvis dine ønskede billetter er udsolgt

Flybilletter

Du skal selvfølgelig også bruge nogle flybilletter for at komme til VM i fodbold 2026. Brug især prissammenligningssider og opsæt prisalarmer, så du kan slå til, når billetterne er billigst. Du kan også læse Sådan finder du billige flybilleter til solorejser, for flere tips til at finde billige flybilletter.

Overnatning

Når du skal til VM i fodbold, skal du selvfølgelig have et sted at opholde dig og overnatte. Det kan især være smart at kigge efter steder der kombinerer komfort, nærhed til stadion og gode transportmuligheder.

Hoteller

  • Centrale hoteller giver nem adgang til byens seværdigheder og restauranter.
  • Hoteller tæt på stadion gør det nemt at gå til kampene og spare tid på transport.
  • Book tidligt da populære hoteller hurtigt bliver fyldt op.

Airbnb og private lejligheder

  • Giver ofte mere plads og køkkenfaciliteter, hvilket ofte er praktisk og hyggeligt.
  • Tjek anmeldelser og afstanden til stadion eller offentlig transport, før du booker.

Online bookingplatforme

  • Du kan anvende online bookingplatforme til at filtrere efter pris, afstand til stadion, anmeldelser og faciliteter.
  • Det kan fx være Booking.com eller Expedia, som begge er pålidelige platforme man kan bruge, til at finde hoteller, lejligheder og hostels.
  • Nogle platforme tilbyder også gratis afbestilling, hvilket giver fleksibilitet, hvis dine planer ændres.

Budgetvenlige Hostels

  • Hostels kan være budgetvenlige, især for folk der rejser alene eller unge fans.
  • Her kan du skabe nye sociale relationer og møde andre, der er interesseret fodbold og VM tuneringen.

Tips til at vælge det bedste sted

  • Prioriter nærhed til stadion eller offentlig transport
  • Tjek priserne tidligt, da de hurtigt stiger tæt på turneringen
  • Overvej alternativer til hoteller, som Airbnb og hostel

Ved at bruge platforme som Booking.com og planlægge overnatning strategisk kan du sikre, at du får en komfortabel base til at nyde VM uden stress.

Transport

Hvis du skal rejse til VM i fodbold 2026, er det vigtigste at få styr på transporten fra dit hotel eller overnatningsted til stadionet.

Offentlig transport

Mange værtsbyer tilbyder metro, busser eller letbaner, som går direkte til stadioner. Det er ofte den hurtigste og billigste måde at komme frem, især på kampdage, hvor vejene kan være fyldte.

Taxa og ridesharing

Tjenester som Uber, Lyft og normale taxaer er praktiske, hvis du vil undgå at stå i kø til offentlig transport. De er især nyttige efter kampen, hvor mange fans forlader stadion samtidig.

Gå eller cykle

I byer, hvor stadion ligger centralt, kan det være hurtigere at gå fra hotellet. I nogle byer kan det også være muligt at leje cykler, så du kan bruge dem til at komme til kampene.

Tips til nem transport

  • Book hotel tæt på stadion eller offentlig transport
  • Beregn ekstra tid på kampdage, da gaderne kan være fyldte med fans
  • Brug apps til at få opdateringer i realtid om trafik og offentlig transport
  • Tag afsted i ekstra god tid, så du undgår den værste trafik

Stadionoplevelsen

Stor flok mennesker sidder med flag på et fodboldstadion
Foto af Beyza KaplanPexels

For at få det bedste ud af stadionoplevelsen til en live VM kamp er der nogle ting, du kan have i baghovedet:

  • Kom tidligt for at nyde stemningen udenfor stadion.
  • Find ud af, hvor du finder toiletter, mad og merchandise, så du altid ved, hvordan du hurtigt finder disse steder.
  • Tænk også på vejret, da nogle stadioner er udendørs. Tag derfor solcreme, en hat, regnjakke og ekstra vand med. Så er du forberedt på alt slags vejr.
  • Respekter de lokale fans og følg stadionreglerne.

Pakkeliste

En pakkeliste er altid smart når man rejser, og der er specifikke ting, du skal huske at få med, når du skal til VM i fodbold.

  • Billetter og ID: Pas, billetter (digitalt og print). Sørg for at have dokumenterne let tilgængelige, da de ofte skal fremvises ved indgang og transport.
  • Transport: Billetter til metro, bus, tog eller ridesharing-apps. Det gør det nemmere at komme til stadion og rundt i byen.
  • Sikkerhed og sundhed: Medbring et førstehjælpssæt, personlig medicin og sundhedsforsikring. Små forbindinger og smertestillende kan være praktisk, hvis uheldet er ude. Tjek også, om du har en rejseforsikring.
  • Til stadion: En lille taske, regntøj, solhat og en vandflaske (hvis tilladt). Tænk på komfort, da du ofte sidder eller står op i flere timer.
  • Elektronik: Mobiltelefon, oplader og powerbank. Husk også adaptere, når du rejser til udlandet.
  • Penge og betaling: Sørg for at have kontanter i lokal valuta og et gyldigt betalingskort, der virker i udlandet.
  • Hygiejne: Håndsprit, vådservietter og solcreme. Praktisk til lange dage udendørs og i store menneskemængder.
  • Fan-grej: Flag, tørklæder og andre fanartikler. Husk dog at tjekke stadionreglerne for, hvad der må medbringes.

Sikkerhed og praktiske forhold

For at få en tryg oplevelse under VM i fodbold 2026 er det vigtigt at være forberedt og følge nogle grundregler:

  • Følg stadionets regler. Det kan fx være om tasker, kameraer og andre genstande. Store tasker og bestemte genstande er ofte forbudt, så tjek reglerne på forhånd.
  • Vær opmærksom på lokal lovgivning omkring blandt andet alkohol og tobak, da reglerne kan variere fra by til by.
  • Hold styr på dine ejendele, og vær ekstra opmærksom i store menneskemængder, da lommetyve kan være et problem til store begivenheder.
  • Sørg for at du har en sundhedsforsikring og medbring førstehjælpsartikler, så du er forberedt på småskader eller uforudsete situationer.

Hvis det er en solorejse, kan du også læse 10 tips til at rejse sikkert alene.

Økonomi og budget

Den er en smart ide at lave et budget, så du har et overblik over dine udgifter, som billetter, overnatning, transport og mad.

  • Billetpriser varierer efter kategori og kamp
  • Hoteller tæt på stadion typisk er dyrere
  • Mad og drikke på stadion kan være dyrt, overvej at spise før eller efter kampene.
  • Husk også at sætte penge af til merchandise og souvenirs.

Du kan også bruge RejseFalkens budgetberegner, til at lave dit eget budget eller læse mere om vigtige ting at tage højde for i et budget, når du rejser alene.

Digitale værktøjer

Der findes mange digitale værktøjer og apps, der kan gøre planlægning og oplevelsen af VM i fodbold 2026 nemmere og mere overskuelig:

  • FIFA-appen:
    • Hold styr på billetter og kampplaner.
    • Se stadioninformation og officielle meddelelser.
  • Transportapps:
    • Planlæg ruter med offentlig transport, ridesharing eller cykling.
    • Tjek trafik og realtidsopdateringer, især på kampdage.
  • Kort- og navigationsapps:
    • Brug Google Maps eller lignende til at finde vej mellem hotel, stadion og byens seværdigheder.
    • Se afstande, beregn gåtider og undgå trafikpropper.
  • Sociale medier og hashtags:
    • Følg officielle konti som @FIFAWorldCup eller @copa90 for live-opdateringer om events, kampe og fan-oplevelser.
    • Brug hashtags som #FWC26 eller #FIFAWorldCup til at finde lokale tips og aktuelle fan-aktiviteter.

Alternativ: Følg med i VM hjemmefra

Man holder fjernbetjening og ser VM i fodbold på fjernsyn derhjemme
Foto af JESHOOTS.comPexels

Selvom du ikke selv rejser til VM i fodbold 2026, kan du stadig oplevele tuneringen hjemmefra:

  • TV og streaming: Se kampene på DR1 eller via TV 2 Play.
  • Sociale medier: Følg @FIFAWorldCup eller @copa90 Brug apps til mål, resultater og statistik.
  • Live-opdateringer: Brug hjemmesider som DR1 eller FIFA, til at følge med i live resultater, statistik og nyheder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal Danmark spille i VM 2026?

Danmark spillede kvalifikationskampe i perioden 2024–2025, men kvalificerede sig desværre ikke til VM‑turneringen i fodbold 2026.

Hvonår starter VM i fobold 2026?

VM i fodbold starter den 11. juni 2026.

Hvor skal VM i fodbold spilles i 2026?

VM i fodbold 2026 bliver afholdt i USA, Canada og Mexico.

Hvem skal Danmark spille mod i VM-kvalifikationen?

I kvalifikationen spillede Danmark mod Skotland, Grækenland og Hviderusland, og senere i playoff mod Nordmakedonien og Tjekkiet. Danmark kvalificerede sig ikke til VM‑turneringen i fodbold 2026.

Hvilken gruppe kommer Danmark i til VM?

Danmark kvalificerede sig ikke til VM-tuneringen i fodbold 2026, så der er ingen VM‑gruppe for Danmark.

Er Danmark kvalificeret til VM 2026?

Nej. Danmark tabte playoff‑finalen mod Tjekkiet og kvalificerede sig derfor ikke.

Hvad får landsholdet i løn?

Beløbene offentliggøres sjældent, men danske landsholdsspillere får ofte bonusser for deltagelse, resultater og sejre i kvalifikationer og store turneringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *